En for alle og noget for noget (E-bog)

01 Undervejs til ansættelsessamtale på Sjælland
Louise sidder med Uffe på armen. Hun gynger ham frem og tilbage, mens Tom ser på. Af og til kigger han ud for at se, om færgen snart er i havn.
– Der skulle være tid nok, mener han og spiller videre på sin mo bil.
Hun pludrer løs og dikkedikker den lille:
– Naaaaaa, ska mors lille pussenussse snart ha mad? Såååååå, bl, bl, bl, la, la, la …
Hun slår små smæk med tungen. Stemmen er helt oppe i falset ten: – Nåååååååå, tuttetuttenut, brrrrrrrrrrr, swish …
Det sidste er nærmest kysselyde, der onomatopoietikonsk er svære at gengive. Så vender hun sig mod Tom med totalt foran dret stemme:
– Tag sutteflasken. Nu.
Han lægger straks iPhonen fra sig og bøjer sig ned under bordet. – Naaaaaaa, nuuuuuu sker der snart noget, mors lille eng lebababababababassssse …
Tom dukker rød i hovedet op med flasken. Hun tager om den, ser på ham og starter sirenen:
– Mener du, den er varm? Hvad?
– Øh, den var jo pakket ind og alt muligt …
– Den er iskold, mand. For fanden, idiot. Jeg sagde til dig, hvor dan du skulle gøre! Jeg forstår simpelthen ikke, at du sådan en dag kan glemme at varme den!
– Det gjorde jeg sgu da også. Jeg er vel ikke mere idiot end dig.
Det ældre par ved nabobordet ser på dem med store øjne. Så vender manden sig mod konen med et sigende blik. Et kort sekund ser de på hinanden, Tom og ham. Den ældre herre med mange års ægteskab bag sig, og den unge mand med kun fire. Ja, ja, står der i den gamle mands øjne, du har meget at lære endnu. Du har meget at gennemgå, før …
Hun er sandelig oppe at køre i dag. Men dagen er selvfølgelig også noget særligt. Ikke bare fordi hun har bestemt, at Uffe lidt efter lidt skal vænnes af med bryst. Det har ellers været en af de få fornøjelser ved at få et barn. Altså når mor knapper op og til byder et stort, blødt, hudvenligt mejeri til sønneke. Alle tre har glæde af det, synes Tom, der gerne er med på en kigger. Det der flaskeri er knap så charmerende. Men han skal snart begynde hos en dagplejemor, enten hjemme eller på Sjælland, og så kan han jo ikke få bryst længere.
– Men din mobil kan du nok huske.
Hun vender sig ned mod barnet, ændrer ansigtet og dikkedikker det under hagen og smiler og snakker babysprog:
– Nå, mors lille smækre unge, skal han snart have mad? Jaaaaaaaaaaa, brbrrbrrrrrrrr …
I deres fire-årige ægteskab har Tom endnu ikke vænnet sig til Louises reaktioner. Hvor han selv synes, at han er nogenlunde ens i sin opførsel over for hende, forekommer hun ham uforud sigelig. Hun kan behandle ham som et barn, hvad hun gør lige nu, hun kan behandle ham som en far, især når hun selv ændrer sig og bliver usikker, uselvstændig, u-voksen, når der er noget galt.