Farfars forstyrrede Frida (E-noveller)

Fucking Guldbarre

Da jeg var en kun 15 årig teenagerpige, stod jeg en dag i en lille købmandsbutik, næsten kun en kiosk, og skulle have to appelsinvand til mig og min veninde.
Købmanden var en ældre, meget venlig herre, der gjorde, at vi altid handlede netop her. Han behandlede os med høflighed, som om vi betød lige så meget som rigtige, voksne kunder og ikke bare var nogle halvvoksne tøser midt mellem pubertetsfnis og barselsorlov. Han var lidt distræt og kunne godt gå efter en ting og komme tilbage med noget helt andet.
Som i dag. Han kom tilbage med to øl, og jeg sagde smilende, at det var appelsinvand, jeg bad om.
Så gik han igen. Imens ventede jeg.
Jeg havde godt registreret stablen af Guldbarrer, der var opstillet på disken. Øverst lå den med nødder, som jeg specielt godt kunne lide. Pludselig fór min højre hånd op af lommen på frakken, nappede en Guldbarre og fluks ned i lommen igen.
Købmanden kom tilbage med de to vand, som jeg betalte for, og så gik jeg.
Med min fucking Guldbarre.
Til at begynde med fløjtede jeg. Så holdt jeg op med det. Jeg skulle skrive stil senere på eftermiddagen og fik den ikke skrevet. Jeg skrællede kartofler til aftensmaden, det var min tur, men gik i stå efter de første to. Jeg gik forbi min frakke ude i gangen og skævede til den flere gange. Jeg stak hånden ned i lommen, men brændte mig og hev den lynhurtigt til mig igen. Jeg vågnede mange gange om natten, hvad jeg aldrig plejede.
Næste dag gik jeg hen til købmanden med den brandvarme Guldbarre i lommen.
Døren var låst, alt var lukket. Det forstod jeg ikke. En nabo kom forbi, og jeg spurgte, hvorfor butikken var lukket.
– Ved du ikke det, lille ven? Købmanden døde i nat.

Nu har jeg Guldbarren pakket ned i en luft- og vandtæt emballage forseglet i en lille plastikdåse, der kun kan åbnes med vold. Da vi blev gift i sin tid, fortalte jeg min mand, at jeg havde én hemmelighed, og den måtte han aldrig spørge til, for så var det jo ikke en hemmelighed længere. I mit testamente står der, at denne plastikdåse skal uåbnet med mig til sin tid i graven som det eneste.
Det varer måske ikke så længe mere. Min 64-års fødselsdag blev fejret i går.